Mobilvideo

Mobilvideoer er det nye sort! 

Og derfor har vi arbejdet med at producere korte mobilvideoer med formålet om at få praktisk erfaring med hele processen – fra idé og planlægning til optagelse, stå foran kameraet og redigering af det færdige materiale. 

Tips til bedre videoer på dine sociale medier

Jeg har lavet en mobilvideo, der skal hjælpe nyopstartede virksomheder med at få en bedre video på de sociale medier, der performer bedre.

Videoen giver enkle tips og råd til, hvordan man får flere visninger på ens videoer.

Manuskript

Et manuskript er et nyttigt redskab, når du skal producere videoindhold til sociale medier. Det fungerer som en visuel plan, der hjælper dig med at strukturere optagelserne og formidle dit budskab på den mest effektive måde. Ved at bruge et manuskript får du et klart overblik over scener, rækkefølge og indhold, så du undgår fejl, sparer tid under optagelsen og sikrer et professionelt resultat. 

screenshot
screenshot

Hvorfor skal video være en del af din digitale markedsføring?

I dag drukner vi i information og netop derfor har video vist sig at være det mest effektive format til at fange folks opmærksomhed. Når et budskab bliver præsenteret med både lyd og billede, husker folk det markant bedre, sammenlignet med tekst.

En kort video der viser dir produkt i brug eller fortæller din historie, kan hurtigt skabe en stærkere relation til seeren og få dem til at blive længere på din side. 

 

På sociale medier er video næsten umulig at komme udenom. Korte formater som Reels og TikToks bliver delt langt oftere end billeder eller tekstopslag, og de kan hurtigt sprede sig og ramme en større målgruppe – helt uden at det koster en masse penge i annoncer. Juster længde og stil efter den platform du poster på, så du rammer rigtigt.

 

Derudover hjælper videoer med at forbedre din synlighed online. Søgemaskiner som Google belønner sider, hvor brugerne bruger mere tid, og netop det får du med video.  (Læs mere om SEO her.)

 

Video skaber også en form for ægthed, som andet indhold sjældent kan. Når man ser en virksomhed eller en kunde stå frem og fortælle deres oplevelse, virker det langt mere troværdigt end at vise en tekst på en side. En ærlig video med et menneske på skærmen kan være det, der får en potentiel kunde til at stole på dit brand. 

 

Men kræver det ikke en masse?

Nej, ikke nødvendigvis. Det kræver ikke et stort setup at komme i gang. De fleste moderne telefoner kan optage i høj kvalitet, og med naturligt lys og lidt grundlæggende redigering i programmer som CapCut, kan du skabe professionelt indhold. 

 

Hvis du vil engagere din målgruppe og konvertere flere, bør video være en fast del af din digitale markedsføring.

 

Vil du se flere af mine projekter?

Scroll to Top